10: Dan Brown - "The Da Vinci Code"
A heart-racing thriller.
This story has so many twists -- all satisfying, most unexpected -- that it would be a sin to reveal too much of the plot in advance. Let's just say that if this novel doesn't get your pulse racing, you need to check your meds.
- SAN FRANCISCO CHRONICLE
Mangt og meget er blevet sagt om Da Vinci Code, og selvom den er en spændende bog med action og mysterier under hele læsningen, hæver den sig ikke noget videre frem i forhold til så mange andre spændingshistorier. Sporene er ganske interessante, det historiske element er i sig selv meget tiltrækkende, men særlig meget mere formår Da Vinci Code ikke at blive.
Det virker som om Brown med sine to bøger om Harvard-professoren Robert Langdon har fundet et fast mønster, og så "bare" har lavet to forskellige mysterier.
Ligesom i
Angels & Demons bliver Langdon vækket sent om natten, introduceret for liget af et prominent menneske (af hankøn) og senere et af den dødes familiemedlemmer (i begge tilfælde af hunkøn) og begiver sig så - under skarp overvågning/forfølgelse af en yderst dygtig (endda af og til lidt
for dygtig) politimand - af sted for at finde frem til en morder/et værdifuldt objekt/en tusind år gammel kult/sekt/gruppe. Og så er der et twist til sidst som ingen havde regnet med, hvilket i lige netop Da Vinci Code virker så forkert og ulogisk og alt for letkøbt! Man føler sig ikke bare snydt og ført bag lyset når komplottet afsløres, man føler sig direkte bedraget - og ikke af skurken, men derimod af forfatteren!
En bog bliver ikke nødvendigvis bedre af, at den man mindst forventer det af, viser sig at være ond. Og Brown har nu brugt det trick
to gange i sine bedst sælgende bøger. Det er bare ikke godt nok.
Mine endelige følelser omkring denne bog er skuffelse. Jeg føler mig ganske simpelt snydt. Og det er altså ikke den følelse en forfatter bør stile efter når han skriver sit manuskript.
Læst udgave: Bantam Press, 2003
ISBN: 0-593-05244-7
Kan den anbefales? Da Vinci Code
er en spændende bog, ingen tvivl om det, og har man i forvejen læst Angels & Demons kan man se frem til mere af samme skuffe.
Genlæs? Nej. I kraft af den skuffelse Da Vinci Code var for mig, erklærer jeg hermed min tid med Brown - denne bøgernes M. Night Shyamalan (der SKAL være et twist til sidst) - for ovre.
Køb eller lån? Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen; "Benyt Biblioteket."