Om projektet
"52" er et projekt hvor
jeg vil læse 52 bøger i løbet af et år, altså én bog om ugen - og gerne flere.
Efter flere gange at have hørt
Kristina fra
fiveawesomegirls tale om hvor skidt hendes udfordring til sig selv om at læse en bog om ugen gik, fik også jeg lyst til at udfordre mig selv, og udvide min litterære horisont samtidig.
Planen var at starte udfordringen i januar 2009 så den kunne vare hele '09, men jeg kunne simpelthen ikke vente, så jeg startede tidligere end planlagt, nærmere bestemt d. 29/09 '08.
Sidenhen, efter at have sat mig for at læse 52 bøger i løbet af samme antal uger, bestemte jeg mig for, at det ikke var nok. Jeg ville oveni hatten lade folk kontrollere mig, og tjekke om jeg klarede mig igennem, samt anbefale de bedste af bøgerne til andre. Og i denne tid, er Internettet det eneste rigtige sted at få sit budskab ud.
Derfor er denne web-side et kontrol-ark, en check-liste og et stykke inspirationsmateriale i én og samme ting.
Jeg håber at kunne opdatere siden mindst én gang om ugen - fortrinsvis lørdag eller søndag - med en ny færdiglæst bog og anmeldelse.
"What I have to say about this book can be found inside the book."
~ Albert Einstein